Om AB Skovbæltet

AB Skovbæltet har adresse på Linkøpingvej 90-198, 4000 Roskilde

AB Skovbæltet blev stiftet i 2005 og består af 54 boliger fordelt på otte blokke plus et fælleshus. De to af blokkene er i tre etager, mens resten er to-etagers rækkehuse.

Den ene høje blok består af små boliger i stueplan med egen have samt af to-etagers lejligheder (1. og 2. sal) med egen altan. Den anden høje blok (mod Nordens Parkvej) består i stueplan af store lejligheder i ét plan (med have), to-etagers lejligheder med altan (1. og 2. sal), samt en enkelt tre-etagers rækkehus med have.

Fælleshuset er til beboerne og lejes ud til fester og sammenkomster. Huset benyttes også som aktivitetshus i hverdagene med bl.a. bordtennisbord. I kælderen under fælleshuset er der en cykelkælder mv.

Fællesskab

I AB Skovbæltet værner vi om fællesskabet. Vi har to fælles arbejdsweekender om året, hvor vi sammen vedligeholder og udvikler vores boliger og fællesområder. Derudover har mange forskellige frivillige arrangementer som krea-aftener, suppesøndage, fastelavnsfester, fredagsbarer på torvene (når vejret tillader) og meget andet.

Er du interesseret i at bo i AB Skovbæltet?

Vi har en interesseliste for mennesker, der gerne vil bo i AB Skovbæltet. Den kan du frit skrive dig på: LINK

Det er dog helt frit for beboerne, om de vil benytte denne liste. Og mange boliger sælges enten via direkte kontakter eller fx Facebook.